Astronomi

Astronomi

Hvem har ikke kigget op mod stjernerne og spurgt sig selv hvad der mon var derude? Gennem alle tider har mennesket udforsket himmelrummet. Den søgen har i mange tilfælde drevet forskning og teknologi til nye højder, samt givet os en større forståelse for vores egen plads i kosmos – både hvad angår tid, sted og muligheden for liv.

Her kan du læse om alt fra supernovaer og Big Bang til astronomihistorie og teorier til planetens undergang.

Læs også:

Udgiv indhold
  • Lysets hastighed – fra Rømer til Einstein

    Inden Rømer i slutningen af 1600-tallet fremkom med sin teori om, at lyset ’tøvede’, havde man troet, at lyset udbredte sig momentant. I dag ved vi, at lyset bevæger sig med ca. 300.000 km i sekundet og denne erkendelse har fundamentalt ændret vores kosmologiske verdenssyn.

  • Isaac Newton og gravitationsloven

    Vi er alle vokset op med viden om at der er noget der hedder tyngdekraft og at loven der sætter den på formel – gravitationsloven – blev inspireret af et faldende æble. Men hvad går gravitationsloven egentlig ud på? Og hvad bliver den brugt til? Her får du hele historien om Newton og hans imponerende naturlov.

  • Keplers planetlove tager form

    Keplers tre love er i dag lovmæssigheder, som bruges til at beskrive planeter og måners elliptiske baner rundt om et centralt legeme. Som Tycho Brahes elev arvede han alle Tycho Brahes nøjagtige observationer - heriblandt af Mars bevægelser. Det var arbejdet med dette enorme datasæt, som kom til at ændre Keplers kosmologiske verdenssyn, selv om han ikke fandt meget forståelse fra sin samtid.

  • Tycho Brahe – faderen til den moderne astronomi

    Da Tycho Brahe i 1572 så et helt nyt himmelfænomen i stjernebilledet Cassiopeia blev det startskuddet til en genfødsel og omskrivning af mange af astronomiens hjørnesten. Og selv om Tycho Brahe tog fejl på flere områder, huskes han i dag, blandt andet fordi han var faderen til en astronomi bygget på systematiske iagttagelser af nattehimlens objekter.

  • Kopernikus og det heliocentriske verdensbillede

    Det heliocentriske verdensbillede blev grundlagt i 1500-tallet af matematikeren og juristen Nicolaus Kopernikus. Det adskilte sig radikalt fra det ptolemæiske verdensbillede ved, at jorden blev degraderet til ”kun” at være en planet på lige fod med Saturn og Jupiter. På trods af, at teorien udfordrede den katolske kirkes verdenssyn, slog den igennem og kom til at revolutionere naturvidenskaben.

Forskerne skriver