Dansk

Dansk

Forskning i dansk spænder vidt og bredt. Alle slags litteratur; bøger, blade og aviser, over tv og radio til musik og film. Alle steder bruges sproget som redskab til at afkode kulturelle produkter.

Her kan du blandt andet læse om dokumentarfilm, krimiserier, reality tv, politisk retorik og store forfattere.

Læs også:

Udgiv indhold
  • Sproglig mangel på tilbageholdenhed præger digitale, sociale netværk

    Der er stor forskel på måden vi kommunikerer på når vi står ansigt til ansigt med hinanden og når vi henvender os til omverdenen via de digitale sociale medier. Samtidig er der også store forskelle på, hvordan der kommunikeres indbyrdes i voksen- og børnefora. Læs mere om udforskningen af de sociale mediers kommunikationsformer her.

  • Hermeneutik

    Selv om vi ikke tænker over det, fortolker vi hele tiden verden omkring os, hvad enten vi skal til bageren efter wienerbrød, snakker med vennerne, ser film eller læser en bog. Med videnskabsteorien ”hermeneutik” har vi fået en metode til at analysere vores fortolkninger.

  • Det perfekte slogan

    Der er stor forskel på kvaliteten af de sloganer vi møder i vores hverdag, hvad enten det drejer sig om dem på håndværksfirmaernes kassevogne, nødhjælpsorganisationernes sloganer, tv-reklamer eller politiske sloganer. I denne artikel kan du læse om, hvad der er der gør, at nogle virker bedre end andre, samt hvad det er sloganer slår på som retoriske virkemidler.

  • Det danske sprog er udtryk for konkret tankegang

    Danskerne tænker mere konkret end folk fra lande med romanske sprog. Det kommer sig af, at dansk er et langt mere konkret sprog end f.eks. italiensk eller fransk. Man kan især se forskellen når man sammenligner brugen af udsagnsord og navneord hos de to sprogstammer: Hvor udsagnsordene står i centrum i de germanske sprog, er det hos de romanske sprog navneordene der er de centrale ord.

  • ’Plagiat’ er, når vi stjæler anerkendelse, ikke ord

    Læs en kritik af den måde, vi taler om kopiering af ord og idéer. For betyder det noget at kopiere, så længe man anerkender bidragyderen? Og er den voksende brug af ’plagiat’ ikke mistænkeliggørende?